Interview med Kaka | Kaka’ interviews

Interview:
I tirsdags udgaven af den spanske sportsavis Marca er forsiden dedikeret til Real Madrid spilleren Kaka. Kaka er blevet udnævnt til Marca Leyenda (Marca legende) som er en pris der gives til sportudøvere der har ydet noget særligt. Interviewet falder samtidigt med at Kaka skal spille mod sin gamle klub (for første gang) dagen efter i Champions League hvor AC Milan kommer på besøg på Bernabeu.
Herunder følger interviewet Kaka gav i forbindelse med prisoverrækkelsen:
Spørgsmål: Blandt de der har modtaget Marca Leyenda hvem synes du er den største ?
Svar: Der er mange store navne men hvis jeg skal vælge en enkelt bliver det Michael Jordan.
Spørgsmål: Hvorfor ?
Svar: Fordi som titlen på prisen siger han er en legende. Jordan er eksemplarisk sportsudøver.
Spørgsmål: Og udfra et menneskeligt synspunkt – hvem ville du vælge?
Svar: Jordan ligeledes. Han er en person der bringer mig gode minder. Jeg lærer stadigvæk meget af ham når jeg ser hans videoer. Han er et fænomen.
Spørgsmål: Brasilien, AC Milan , Real Madrid. Disse 3 trøjer har du forsvaret. Den eneste anden brasilianer der har gjort det samme er Ronaldo. Hvad betyder dette for dig?
Svar: Ronaldo er den bedste fodboldspiller jeg har spillet med i mit liv. Han er den bedste på grund af alt det han har udrettet og på grund af sin stil. Jeg føler en stor beundring for ham og derfor betyder det meget for mig at kunne spille på de samme hold som han har spillet på.
Spørgsmål: Forskellen er at Kaka har båret trøjerne mens han var på toppen mens Ronaldo var langt fra sine bedste dage da han kom til Milan.
Svar: Han havde mange skader og tingene gik ikke helt så godt som tidligere. Men han hjalp holdet meget. Det var ikke let for ham fordi han havde spillet i Italien tidligere i Inter og der var således meget pres på ham den vej rundt.
Spørgsmål: Disse trøjer så store og vigtige hjælper med til at vinde titler på grund af den respekt de indgyder ?
Svar: Trøjerne bærer en meget stor vægt i fodboldverdenen. I denne her sport historien er meget vigtig og nogle gange gør den forskellen.
Spørgsmål: Nu er det så din tur til at skrive historie i Real Madrid. Er det for stort et ansvar ?
Svar: Der begynder en ny etape i Real Madrid og det er op til os at skrive de nye sider i denne bog. Men det er ikke et negativt ansvar. Helt modsat. Jeg synes det er en smuk udfordring som vi står overfor.
Spørgsmål: Den dag du blev præsenteret var der 60000 tilskuere på Bernabeu. Er du bevidst om at disse applauser og opmuntrende tilråb kan omdannes til lanser i et hvilket som helst øjeblik at tingene ikke går så godt?
Svar: Ja det er jeg bevidst om. Men dette er ikke kun noget der sker i Real Madrid men også på det brasilianske landshold og i AC Milan. Jeg tror at i alle de store klubber er det sådan fordi vi er forpligtiget til at vinde altid. Og hvis ikke ja så kommer kritikken. Men jeg vil arbejde hårdt for at give stor tilfredshed blandt tilhængerne i Real Madrid.
Spørgsmål: Kan man sige at kampen mod AC Milan er din kamp ?
Svar: Den er meget vigtig for mig. Det er første gang jeg skal spille mod en klub jeg tidligere har spillet for og jeg håber på at spille en stor kamp. Det er klart at det bliver noget særligt. Det kan jeg ikke skjule.
Spørgsmål: Vil du fejre et mål hvis du scorer?
Svar: Nej. Af respekt for min historie med AC Milan og på grund af alt det denne klub har givet mig vil jeg ikke fejre et mål hvis jeg scorer. Men jeg vil gøre alt det jeg kan for at score – jo flere jo bedre.
Spørgsmål: Cristiano Ronaldo spiller ikke. Hvis der bliver straffespark er det dig der sparker ?
Svar: Uden Cristiano sparker jeg straffespark. Men det er ikke noget problem.
Spørgsmål: Hvilken spiller hos AC Milan bekymrer dig mest ?
Svar: Pato. Han er en stor spiller. For mig er han sammen med Ronaldinho den farligste. Ronaldinho er ikke i sit bedste øjeblik men de 2 er meget dygtige og Pato har en stor fremtid foran sig.
Spørgsmål: Hvad sker der med Ronaldinho ?
Svar: Jeg ved det ikke. Det er svært at forklare. Jeg har spillet sammen med ham i Milan og han arbejdet meget og har lysten men nogle gange lykkes det ikke rigtigt sådan som han gerne ville. Måske mangler han yderligere motivation for at overkomme denne situation.
Spørgsmål: Hvordan forventer du at blive behandlet af Milan’s tifosi ?
Svar: Jeg tror de vil behandle mig fint. Jeg har opført mig godt og jeg har altid været ærlig overfor dem.
Spørgsmål: I og med at bwin er sponsor for begge hold drager vi fordel heraf og spørger dig om hvilket resultat du ville spille på ?
Svar: På Real Madrid. Men det er svært at spå om resultatet. Jeg ønsker at Real Madrid vinder.
Spørgsmål: I 1989 vandt AC Milan 5-0 over Real Madrid i et af de mest smertefulde nederlag i Champions League nogensinde. Kunne man give denne knytnæve tilbage i kampen i morgen ?
Svar: Jeg ved det ikke. Jeg forstår at fansene husker denne kamp men jeg ved ikke om vi kan vinde med så meget. Jeg vil være tilfreds med blot at vinde kampen. Det er en meget vigtig kamp og vi kan komme et stort skridt videre mod næste runde.
Spørgsmål: Hvem er de vigtigste rivaler i Champions League ?
Svar: De engelske hold: Liverpool , Manchester , Chelsea. Barcelona – Inter og Milan. I øjeblikket bortset fra Zurich’s sejr på San Siro har der ikke været de store overraskelser. Jeg tror at de store hold vil være med helt til afslutningen.
Spørgsmål: Champions League er det store mål for Real Madrid i denne sæson ?
Svar: Champions League har prioritet for alle de store hold fordi det er den største turnering. Men jeg kunne også godt tænke mig at vinde den spanske liga. Jeg har store forhåbninger om dette.

anden del følger senere…

Herunder ses en liste over tidligere modtagere af prisen Marca Leyenda.

Tidligere modtagere af prisen Marca Leyenda

Tidligere modtagere af prisen Marca Leyenda

Tags: , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: