Interview med Michael Laudrup angående FC Barcelona – Real Madrid

Interview:
Interview’et blev bragt første gang d. 28 november 2009 i sportsavisen Marca.
Olga Viza’s sofa! Hvor journalisten Olga Viza får besøg af forskellige personligheder relateret til sporten’s verden og eftersom Michael Laudrup er en af de få der både har spillet i FC Barcelona og i Real Madrid er det naturligt at invitere ham i forbindelse med denne kamp.
Om Michael Laudrup: Laudrup indrømmer at han savner det at være træner men at der er vigtigere ting i livet end fodbold. Han var intelligent, elegant og distinkt på banen og sådan er han også når man snakker med ham. Både tjenere og tilfældige forbi passerende er enige: forhåbentlig kan blive ved med at spille. Han griner heraf. Når der er en Barca – Madrid på vej modtager han en række uventede opkald til sin mobil. Han svarer stort set på alle henvendelser.
Laudrup vil se kampen på Camp Nou som kommentator for ESPN. Han siger om opgaven: Inden jeg går igang bliver jeg nødt til at lære hvordan man siger visse fodboldudtryk på engelsk.

Overskriften lyder: Me da igual quien gane el Clasico – jeg er ligeglad med hvem der vinder “El Clasico”.
Spg: Du ved godt at man også vil kunne se denne kamp i biografen – hvad skulle titlen være på denne film ?
Sv: Det lette svar ville være at given den en titel som “El Clasico” eller “Krigen om verden” men det bedste ville være at vente. Når man optager en film så kender produceren allerede afslutningen. Når det gælder fodbold ja så bliver man nødt til at vente til efter kampen med at give en titel.
Spg: Kan vi tale om de forskellige afsnit i filmen ?
Sv: Bortset fra det åbenlyse med at det bliver en meget intens forestilling og blablabla så tror jeg at de vigtigste aktører vil ankomme en smule plaget. Hverken Cristiano, eller Messi eller Ibra vil være 100% på toppen. Derudover er der Xavi og Iniesta som for mig at se er fantastiske at se på. Det bliver smukt at overvære duellen mellem Xabi og Lass og Xavi og Iniesta. Som i mange kampe bliver styringen på kampen afgjort på midtbanen lige fra begyndelsen. Det er der hvor man skaber spiller for derefter at spille boldene op til dem i angrebet som er de der skal afgøre kampene.
Spg: Jeg går udfra at du forberedt svaret på spørgsmåleT – kom bare med det!
Sv: For mig at se er den der spiller på hjemmebane svag favorit hvilket vil sige at Barca må være noget mere favorit end Madrid. Men ikke så meget som de var for 2 uger siden – lige præcis pga. skaderne til Messi og Ibra. Barca går på banen som den anden dag mod Inter med Pedro eller hvem det nu måtte være. Men Real Madrid er stærkere end Inter. Fra et taktisk synspunkt bliver det smukt at se hvordan Arbeloa og Marcelo kommer til at spille for at stoppe Messi og Alves, hvor vil Kaka være og hvor starter Cristiano med at spille, hvordan vil Madrid løse temaet med Iniesta mellem linierne. For mig at se er disse ting overordnet selve resultatet. I princippet er jeg ligeglad med hvem der vinder.
Spg: Uafhængighed eksisterer ligeså lidt som objektivitet.
Sv: Jeg kan godt være uafhængig selvom jeg har mine rent fodboldmæssige præferencer. For eksempel den anden dag kommenterede jeg kampen mellem Barca og Inter for dansk fjernsyn og alle vidste at jeg bedre kan li’ den måde Barca spiller på end den måde Inter spiller. Det har ikke noget at gøre med at jeg forsøger at støtte den ene part men jo jeg sagde at jeg forventede meget mere af Inter, der for mig at se spillede meget dårligt.
Spg: Du var også på Bernabeu.
Sv: Forskellen mellem Real Madrid og FC Zurich var afgrunds stor. Første halveg var nogenlunde men hvis jeg skal være helt ærligt så var anden halveg meget kedelig. Jeg ønsker at tro at spillerne i hvidt allerede havde kampen søndag i tankerne.
Spg: Tør du spå om resultatet ?
Sv: Bortset fra undtagelserne til reglen ja så bevæger vi os mellem 1 og 3 mål i denne type af kampe. Og på den måde tror jeg at resultatet kommer til at ligge indenfor 1-0 , 1-1 , 2-1. Der er megen respekt mellem holdene.
Spg: Lad os vende tilbage til filmen. Der er to regissører.
Sv: 2 trænere der er meget forskellige. Pep kender det hele hjemmefra, han ved hvordan man lever og ånder fodbold i Katalonien. I Barcelona når der er en, to , tres småting der går dårligt ser de det hele som en katastrofe. I et sådant øjeblik støtter Pep holdet. Og når det hele går perfekt ja så forsøger han at få holdet ned på jorden igen.
Spg: Minder han om Cruyff ?
Sv: I visse aspekter ja. Men det er forskellige epoker. Til at starte med hvad angår forholdet til medierne. Guardiola tackler denne opgave utroligt godt.
Spg: Og Pellegrini.
Sv: Selvom han ikke er fra Real Madrid oprindeligt kender han spansk fodbold. Den anden dag læste jeg nogle af hans udtalelser hvor han sagde at han godt vidste hvad der ventede i Real Madrid fordi han havde set hvad der skete da de smed Capello og Schuster ud. For en der kommer helt udefra kan tingene vise sig meget meget kompliceret. Læg mærke til hvad der er sket i løbet af disse to sidste uger. Efter den første kamp mod Alcorcon var hele verden helt nede, logisk nok fordi man kan ikke være bagud med 4-0 efter 55 minutter mod en klub fra tredje division. Men derefter gik det opad. Real Madrid vandt over Getafe, vandt derbi’et mod Atletico, spillede godt på San Siro og nu fører man pludselig liga’en med 1 point. Der er Real Madrid på trods af at alle synes at Barca spiller bedre fodbold end Madrid. Real Madrid vinder fordi holdet har store individuelle kvaliteter og hvad der fortjener endnu mere ros at man spiller uden sin bedste spiller igennem 2 måneder.
Spg: Sig mig ja eller nej.
Sv: Afbryder. Før du stiller mig spørgsmålet siger jeg ikke hverken ja eller nej fordi i min måde at tænke på er alting ikke hverken sort eller hvidt.
Spg: OK. Du sagde nej til Atletico Madrid fordi Real Madrid måske kunne være interesseret i dig ?
Sv: Nej!
Spg: Og spillet om grisen ?
Sv: Det er klart nok at hele verden ved at jeg talte med Atletico Madrid. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer om dette men jeg sagde nej af personlige årsager og ikke på grund af eksterne faktorer.
Spg: Det havde ikke noget at gøre med Real Madrid ?
Sv: nej, nej, nej. Og Pellegrini bliver nødt til at fortsætte. Man bliver nødt til at give ham tid – der er mange nye spillere på holdet. Det er normalt at der har været hård kritik men lige nu og her fører holdet ligaen. Det kan ganske enkelt ikke passe at man vælger en træner fordi man anser ham for at være den ideelle for holdet og derpå smider ham ud efter blot 3 måneder. I denne sammenhæng viser englænderne hvordan det skal gøres. Folk som Benitez eller Wenger hvis de havde været trænere i Spanien havde de været smidt på gaden forlængst. Man bliver nødt til at give et projekt tid.
Spg: Det at indtage den trone er næsten ligeså vanskelige at være statsminister ?
Sv: eller landstræner. Vel, i øjeblikket vel ikke. Det er logisk nok at Vicente del Bosque fortsætter fordi Spanien er det bedste landshold i verden sammen med Brasilien.
Spg: Barca – Madrid – Hvilke minder bringer dette frem ?
Sv: Jeg ved godt at der har været en kamp der endte 2-6 men jeg har været så heldig at være på den vindende side i de to 5-0 kampe der har været. Og kun med 12 måneder i mellem de to kampe. For mig at se gør det ikke nogen stor forskel om man vinder med 2 eller med 5 men jeg ved hvad det betyder. Det var revanchen men ikke hævnen. For mig at se eksisterer der ikke hævn i fodbold.
Spg: Find et billede frem.
Sv: Hvis jeg har lov til at være lidt egoistisk her så vil jeg tage et mål jeg scorede på en fantastisk flugtning i 1991 på Camp Nou. Vi vandt 2-1. Imidlertid er det sådan at den kamp vil blive husket for Spasic’ selvmål. Jeg havde scoret det fantastiske mål og så var det eneste man talte om Spasic’ selvmål! Det ærgede mig en smule (griner). Derudover, da jeg så var Real Madrid spiller er der et meget negativt billede. Det var da jeg kom tilbage for at spille på Camp Nou for første gang efter skiftet. Jeg vidste godt at det ville blive svært men …..
Spg: De piftede af dig?
Sv: Ikke meget … Kun hundrede tusinde! De piftede af mig hver eneste gang jeg rørte bolden. De smed ganske vist ikke et svinehoved efter mig (skete senere for Luis Figo) men det var den eneste kamp i mit liv hvor ikke-fodbold relaterede forhold gjorde at jeg ikke kunne koncentrere mig om spillet på banen. Det var normalt. Der var 3 spillerunder tilbage af turneringen og hvis Real Madrid vandt kampen ville man være mestre. Forestil dig at Real Madrid bliver spansk mester på Camp Nou og så endda med Laudrup på holdet, ham der havde forladt Barca til fordel for arvefjenden… Vi tabte kampen men vi vandt ligaen efterfølgende i en kamp mod Depor.

Tags: , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: